Grøftepædagogik.

Konceptbørnehaver.

De skyder op overalt, skovbørnehaver, idrætsbørnehaver, kunstinstitutioner osv.

-og jeg undres.

Skal vi så til at vælge vores børns fremtid allerede når de fylder 3? -eller faktisk allerede når de fødes, og man skal skrive dem op til den ønskede institution.

Skal man vælge om ens barn skal føres hele vejen fra 3 års alderen og frem til en karriere indenfor sport, natur eller andet?

Jeg forstår det ikke!

Min personlige holdning, som Mor og pædagog, er at det er usmart at falde i én grøft, at føre "grøftepædagogik" -et begreb, som min medspeciale skribent og jeg opfandt i løbet af vores seminarietid.

Er det ikke vigtigt at hjælpe børnene til at udvikle sig til hele mennesker? At give dem mulighed for at udforske mange forskellige ting ved livet? Almen dannelse kan det kaldes.

Natur, idræt, sundhed, medbestemmelse, kunstnerisk udfoldelse osv er så vigtige elementer i livet, at man da ikke kan vælge én retning frem for de andre?

Ja, det er sværere at skulle "det hele" end at lægge sig fast på én retning, det er sværere at holde sig ajour med hvad der rører sig på hele området, end blot at tage én lærebog (groft sagt) og så følge den. Men er det ikke det man bør? Altså holde sig opdateret mht. alle aspekter indenfor sit felt? -om så det er pædagogik, jura eller slamsugning.

Jeg håber at de pædagoger, der er sammen med mine børn hver dag, har de samme tanker, at de husker at komme hele vejen rundt. -faktisk håber jeg at alle pædagoger husker det.

Velkommen til ”Hello Kitty-land”!

Min datter har fået en ”Hello Kitty”, det er i sig selv egentligt ikke så mærkeligt, hendes alder taget i betragtning, det er måske snarere mærkeligt, at hun ikke har fået en før. Jeg har bare prøvet at undgå det så længe som muligt. Og hvorfor har jeg så det? Det er jo bare en naiv kat med et skræmmende stort hoved.

Det har jeg såmænd fordi jeg er imod alt det (jeg synes) den står for. At piger skal lege med lyserøde katte med lyserødt tilbehør, at pige skal lege med ”nuttede” og ”vamsede” ting. –mens drengene bydes velkommen i ”Spiderman-land” –hvilket på sin vis er lige så slemt.
Forleden, mens jeg kørte bil, hørte jeg i radioen et indslag om at det er et problem at der ikke er nok mænd på de længere uddannelser, der mangler ligefrem mænd på uddannelserne til psykolog, advokat og læge. Der var en længere debat om hvad det kunne skyldes, igen hørte jeg ”eksperterne” udtale at det bl.a. er fordi der ”ikke er nok mænd i daginstitutionerne” og ”det er vigtigt at der er nogen, til at slås og spille fodbold med drengene”, der er ”alt for meget fokus på pigeaktiviteter, som perleplader mv.”
Jeg undrer mig, hvis det vi vil er, at drengene skal være mere intellektuelle og tage lange uddannelser, skal vi så lære dem at ”drenge slås og spiller bold” eller skal vi i stedet gå en anden vej, og udfordre drengenes intellekt?
Jeg mener bestemt ikke at drengene skal sidde og lave nuttede Hello Kitty perleplader (det synes jeg faktisk ikke at nogen skulle) men man kunne måske finde på andet de kunne lave.

Hver dag jeg henter mine egne børn, har min datter mindst én tegning med hjem, tegnet af en af de voksne i institutionen, det er for det meste en tegning af en prinsesse. Har min søn en med hjem, er det af en ridderborg eller et skattekort. –Sætter vi børnene i bås på den måde? Mine børn taler om ”drenge- og pigefarver”, hvis jeg spørger ind til det, måske presser citronen lidt og siger at jeg da tit går i blåt tøj, holder de fast ved, at lyserødt er for piger og blåt er for drenge.
Ofte tænker jeg tilbage på dengang jeg arbejdede i en børnehave på Vesterbro; vi havde en overgang en ung mand ansat, han var vel 19-20 år gammel. Han kunne tegne, han tegnede de sejeste monstre, og hvad der var endnu bedre, han fik alle drengene og pigerne til at tegne sammen med ham. Engang imellem tegnede han et monster, som han så kopierede til et par af børnene, men for det meste opfordrede han dem til at tegne selv. Der kom de flotteste tegninger ud af det, jeg har mistet kontakt med den unge mand, men hvor han end er, håber jeg at han har med børn at gøre, han forstod at udfordre alle børnene på andet end kønsbestemte aktiviteter.
LEGO får på puklen for at lave dele legetøjet op i ”drenge- og pigelegetøj”, men er det DEM der gør det? Er det ikke modtageren? Herhjemme leger begge børn lige meget med Star Wars Lego og dukkehus, de spiller begge ”Lego Batman” på nintendo, og da de så reklamen for det nye ”pigelego” sagde min søn: ”Ej, der er en cafe, sådan én ønsker jeg mig!”

Hvor vil jeg hen? Hvad mener jeg egentligt? Jeg ved det faktisk ikke helt selv?
Alt, jeg ved, er, at min datter nu ønsker sig en ”Hello Kitty” bamse og min søn vil gerne have mere ”Star Wars Lego”.

En tidlig fredag morgen...

I morges kom de to små skønne ret tidligt ned, så der var tid til at putte lidt med Far's dyne, og se lidt morgentv.

Wilma kom også lige over og sad lidt hos Mira:

Jeg er sløj i disse dage, så da jeg havde afleveret børnene, tog jeg hjem til sofaen igen. Håber på at friske op i weekenden.

Vi ska ud og spionere...

Ungerne ELSKER Rosa fra Rouladegade.

Så derfor, på en kold, grå og ikke mindst MEGET træt mandag:

Kagen til Far:

Vi må gå på listetå, og klæde os ud, så Far ikke kan genkende os, hvis nu han kommer tidligt hjem fra arbejde:



Billede af "en farve":

-"en smag":

-"en form":

Så gik vi i gang med Far's "Skibskage med fisk og fisker". Selve processen med at finde ingredienser, røre sammen og bage kunne, pga. for få fotografer, desværre ikke foreviges...

Der pyntes under stor koncentration:

Den færdige kage, faren blev GLAD.

En dejlig og hyggelig eftermiddag med de to dejligeste børn i verden.

Om at være kattemor...

De der børn, kan trække tænder ud, ind imellem står man der, og ved ikke hvad man skal gøre, om det man gør, er det rigtige... Sådan kan det også være, at være "forældre" til en lille kat:

Forrige weekend var vores Wilma oppe at toppes med en anden kat, men det så ud til, at hun var kommet fint over sine skrammer. Men i går kom hun ind fra haven, med en STOR udposning på den ene side. Vi ringede til dyre-vagt-lægen, som mente at vi skulle vente til i dag, og tage til vores egen dyrelæge i stedet. Wilma var ikke meget mærket af det.

Så i dag blev Wilma skåret og renset under fuld narkose, og render nu rundt her med to (grimme) "drænrør" ud fra siden på bagkroppen OG en skærm om halsen. Stakkels lille mis altså!

Køn det er hun ikke:

Men hun er vores lille Wilma, og jeg er SÅ glad for, at dyrelægen kunne hjælpe hende... -igen, det ER jo ikke første gang hun har brug for dyrelægebesøg efter en slåskamp...

Bare søndag...

2 timer på biblioteket og så et smut så café 3 konger, Sorø.